]

X

[

Fortrolighed og cookies
Vi anvender cookies for at give dig et innovativt og spændende website. Tillad venligst brug af cookies ved at trykke på knappen “Accept” eller fortsæt ganske enkelt med at surfe.
Gå til Cookie-oplysninger for at få flere oplysninger.

Your browser is no longer supported, please upgrade your browser.

Alt materiale, der offentliggøres på denne hjemmeside, er kun til redaktionel brug til tv og radio, trykte medier og online-medier.

MERE
Nissan i Genève 2009

                                                                                                                               

 

Nissan på den 79. udgave af den internationale biludstilling i Geneve

 

·         Verdenspremiere på konceptbilen Qazana

·         Verdenspremiere på NV200-personbilsudgave af en ny, kompakt varebil

·         Europapremiere på ny 370Z og Cube

·         Pixo: Nissans nye grønne bybil

·         Ny X-TRAIL Platinum, nu med anti-ridse lak og 18” aluminiumsfælge

 

Nissan præsenterer en række nye biler til det europæiske marked på den 79. internationale biludstilling i Geneve.

 

Konceptbilen Qazana

Stjernen på Nissans stand bliver Qazana, en konceptbil, der bedst kan beskrives som en lille crossover, og som er udviklet til at udfordre den almindelige opfattelse af, hvad købere af små 5-dørs biler kan forvente.

 

Det iøjnefaldende design domineres af store, brede hjulkasser og den nederste del af karrosseriet, som giver en fornemmelse af styrke, mens den øverste del af karrosseriet er dynamisk, kraftfuld og sportslig. Qazana er en 5-dørs bil, hvor bagdørene åbnes fremad, når fordørene er blevet åbnet – modsathængslede døre.

 

Qazana vil yderligere forstærke Nissans position som pioner inden for crossover-biler og således bygge videre på succesen fra Murano, som nu produceres i en 2. generations udgave, Qashqai og den nyligt introducerede Qashqai+2.

 

NV200

En personbilsudgave af den kommende NV200 er endnu en verdenspremiere fra Nissan. NV200 er konstrueret som en praktisk familiebil, og den er udstyret med tre sæderækker og skydedøre, som giver gode adgangsforhold bagest i bilen. Det rummelige interiør kan indrettes på forskellige måder, så der kan være plads til op til syv personer i bilen, og den er fleksibel, komfortabel og bekvem med masser af opbevaringsplads, hvilket er vigtigt, når en stor familie skal på tur.

 

Van og Combi versioner introduceres på et senere tidspunkt.

 

370Z

Når den vises for første gang i Europa, tager denne helt nye Z-model tråden op efter den populære 350Z. Den har en større udgave af VQ V6-motoren, som nu yder 331 hk, baghjulstræk og en 6-trins manuel gearkasse, som fås med verdens første synkroniserede omdrejningstalregulering ved gearskift op/ned, eller en helt ny 7-trins automatisk gearkasse med skiftekontakter ved rattet.

 

370Z er mere adræt takket være en kortere akselafstand og samlet længde, og desuden er den 32 kg lettere. Komforten, kvaliteten og raffinementet i kabinen er blevet optimeret, men de unikke, sjove og dristige køreegenskaber, som er et kendetegn ved Z-modellerne, er bibeholdt. Leveringen til de europæiske kunder begynder i juli.

 

Cube

Den helt nye Cube, som allerede er et ikon i hjemlandet Japan, introduceres for første gang i Europa i november, og det unikke og indbydende design vil tiltrække de europæiske bilkøbere, der vil have noget helt nyt og anderledes.

 

Bilens store, åbne og rummelige kabine kommer til at vinde hjerterne hos de byboere, der ikke bryder sig om traditionelle biler, og som vil finde Cube tiltrækkende, fordi den afskygger deres egen personlighed – kreativ, sjov og iøjnefaldende. I Europa vil Cube kunne fås med en 1,5-liters dieselmotor med dieselpartikelfilter og 106 hk eller en 1,6-liters benzinmotor med 111 hk.  

 

 

Pixo

De europæiske kunder vil have mere værdi for pengene, færre emissioner og et lavt brændstofforbrug, så nu er tiden inde til at præsentere Nissan Pixo. Den har en 3-cylindret 1,0-liters motor, som kun udleder 103 g/km CO2 og kører hele 22,7 km/l ved blandet kørsel. Disse værdier vil placere PIXO blandt de mest økonomisk overkommelige øko-biler i segmentet for små bybiler. Og for at gøre den endnu mere tiltrækkende, vil Pixo blive en af de mest prisbillige biler på markedet med automatisk gearkasse. Leveringen til kunderne i de nordiske lande begynder i august.

 

X-TRAIL Platinum

På udstillingen viser Nissan også den nye X-TRAIL Platinum, hvor X-TRAILs naturlige styrker som komfort, praktisk anvendelighed og dynamiske præstationer er yderligere forstærket.

 

Udvendigt fås X-TRAIL nu med anti-ridse lak, som i en vis grad beskytter lakken mod mindre stenslag og den type skader, der kan opstå i en vaskehal. Som noget mere synligt vil topmodellen  X-TRAIL Platinum være udstyret med nye 18” aluminiumsfælge, som giver bilen en endnu flottere fremtoning og stil.

 

X-TRAIL Platinum giver ekstra appeal takket være et specialfremstillet Bose premium audiosystem med otte højttalere. Alle X-TRAIL modeller er nu udstyret med et stik i midterarmlænets opbevaringsrum til tilslutning af eksterne apparater. Så nu kan man tilslutte sin mp3-afspiller, som så oven i købet er skjult, hvis den efterlades i bilen. Leveringen til kunderne i Europa begynder i marts.

 

Nissans pressekonference afholdes af Carlos Tavares, Executive Vice President, Nissan Motor Co., Ltd tirsdag den 3. marts kl. 17:00.

 

 

For yderligere information kontakt venligst:  

 

 

Peter Hal, Country Manager tel. +45 39 10 00 25/40 96 99 00, phal@nissan-europe.com

 

Fulvio Graglia, PR Manager tel. +4539 10 00 33/40 19 02 16, fgraglia@nissan-europe.com

 

 

 

 

                           

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sitemap