]

X

[

Fortrolighed og cookies
Vi anvender cookies for at give dig et innovativt og spændende website. Tillad venligst brug af cookies ved at trykke på knappen “Accept” eller fortsæt ganske enkelt med at surfe.
Gå til Cookie-oplysninger for at få flere oplysninger.

Your browser is no longer supported, please upgrade your browser.

Alt materiale, der offentliggøres på denne hjemmeside, er kun til redaktionel brug til tv og radio, trykte medier og online-medier.

MERE
Pixo2

NISSAN PIXO: ENKELTHED ER NØGLEN

 

Nissan PIXO er blevet til som et svar på ønsket om en ukompliceret, miljøvenlig bil, med høj brændstofeffektivitet og lave emissioner, og den positioneres til en meget overkommelig pris.

 

Nissan har længe været anerkendt som førende inden for bybiler, og PIXO fuldender udbudet af bybiler, som i dag tæller biler som Micra og Note. Det betyder, at Nissan har et alsidigt udvalg af kompakte, rummelige og effektive biler, som alle er veludstyrede og kan reducere følelsen af stress i de moderne, overfyldte byer. Med et brændstofforbrug ved blandet kørsel på 22,7 km/l og bemærkelsesværdigt lave CO2-emissioner på 103 g/km er PIXO helt i overensstemmelse med tidens ånd.

 

-          Den vanskelige økonomiske situation og den øgede opmærksomhed på miljøet betyder, at kunderne vil have biler med rigtig god brændstoføkonomi og lave emissioner til en overkommelig pris. PIXO opfylder alle de behov og er en praktisk og dejligt ukompliceret bil. "Timingen er perfekt", siger Andy Palmer, Senior Vice President for Global Product Planning hos Nissan Motor Co., Ltd.

 

Miljøvenlig og kompakt

 

Som en understregning af bilens miljøvenlighed bliver PIXO en af de første Nissan modeller på det europæiske marked, der bliver forsynet med den nyligt introducerede PUREDRIVE-betegnelse. Denne betegnelse kommer til at sidde på alle de Nissan biler, der udleder mindre end 140 g CO2/km, og det gør det nemmere for kunderne at identificere de mest brændstoføkonomiske og miljøvenlige versioner af Nissans modeller.

 

PIXO er kompakt, men det er en "rigtig" bil med masser af attraktivt udstyr og uden overflødigt fyld. De købere, der vælger en PIXO, behøver ikke at gå på kompromis med noget. Den 3-cylindrede 1,0-liters motor giver bilen livlige præstationer, og i kabinen er der god plads til fire voksne og deres bagage: Når man køber en PIXO, behøver man ikke at undvære noget.

 

-          "Der er ingen tvivl om, at vores holdninger til biler ændrer sig. Det er tydeligt, at kunderne i den nuværende situation vil have en bil, som er økonomisk overkommelig, som er praktisk i hverdagen, og som har et lavt brændstofforbrug", udtaler Pierre Loing, Nissans europæiske Vice President for Product Planning.

 

 

Det er det helt rigtige tidspunkt for PIXO

 

Nissan har været i stand til at få PIXO på markedet så hurtigt takket være et samarbejde med Suzuki Motor Corporation. Suzukis udgave af bilen sælges i Europa under navnet Alto. Selv om meget af karrosseriet deles med Suzuki Alto, har PIXO en række unikke designelementer, som giver bilen en tydelig Nissan identitet.

 

PIXO er ikke kun miljømæssigt attraktiv. Prisen, komforten og udstyrsniveauet betyder, at den tilbyder miljøvenlig kørsel og gennemskuelighed. Alt dette takket være den enestående brændstoføkonomi og CO2-emissioner, som er blandt de laveste på markedet.

 

Og når prisen tages i betragtning, er PIXOs kvaliteter overbevisende. Den kommer til at konkurrere med de populære, små bybiler – men til en pris, som gør miljøvenlig bilkørsel mulig for en endnu bredere kundegruppe.

 

Med de kompakte mål, de lave driftsomkostninger og den minimale miljøbelastning vil PIXO give ejerne en oplevelse af ro i sindet og problemløst ejerskab.

 

-          "PIXO sender et stærkt miljøvenligt budskab men til en overkommelig pris og med egenskaber, der er fokuseret på bykørsel. Bilen kommer til at spille en vigtig rolle i en bredere Nissan strategi, som går ud på at tilbyde en lang række modeller med lavt brændstofforbrug og lave emissioner. PIXO passer perfekt til det nuværende økonomiske klima", siger Simon Thomas, Nissans Senior Vice President for European Sales and Marketing.

 

 

Yderligere oplysninger:

 

 

Peter Hal, Country Manager tlf. +45 39 10 00 25/40 96 99 00, phal@nissan-europe.com

 

Fulvio Graglia, PR Manager tlf. +45 39 10 00 33/40 19 02 16, fgraglia@nissan-europe.com

 

 

Sitemap